Vores standardmontering dækker:

Montering af beslag til solcellepanelerne. Beskrevet under Tagsten / Tegl.

El arbejde i forbindelse med tilslutning af inverter og solcellepaneler herunder trækning af kabler til solcellepanelerne og stærkstrømskabel til gruppetavle. 

Inverter bør placeres så tæt på panelerne som muligt pga spændingsfald. Dog må den aldrig placeres på et uisoleret loft.

Kabel mellem inverter og solcellepaneler max 100 m, herudover 21 kr. pr. m

Kabel mellem inverter og gruppetavle max 20 m, herudover 30 kr. pr. m. 

Der skal indbygges et combi relæ i din el tavle. Det sørger vi også for. 

El tilslutningen af solcelleanlægget, skal udføres af en autoriseret elinstallatør, hvilket vi sørger for.

Vores standard montering gælder indenfor en radius af 100 km fra Bramming. (6740) og Skive (7800)

Montering på forskellige tag typer.

Du skal forstille dig at et solcellesystem monteret på dit tag er ligesom et sejldug. Der er åbent ind under panelerne og ved kraftig vind bliver der rykket godt og grundigt i det. Det er derfor nødvendigt at beslagene har godt fast i spærene og ikke kun i lægterne. 

Et solcelleanlæg er monteret forskelligt alt efter tag type. Her under har vi nævnt de mest udbredte tag typer.  

I vores tilbud har vi taget højde for specielle forhold ved netop dit hus i forhold til standardmonteringen. Det vil fremgå af vores tilbud.

 

Tagsten / Tegltag
Montering af solcellepanelerne på et tegltag foregår ved, at  enkelte tagsten løftes af for at der kan skrues et beslag  fast i spærene. Der fræses lidt af  i underkanten på tagstenen for at den kan lægges på plads igen. 

Eternittag
Vi tør ikke garantere for at solcellesystemet kan fæstnes ordentligt ved kun at gøre det fast i lægterne. Derfor gør vi det på følgende måde:

Ved eternittag skal monteringsskruerne skrues fast i spærene. Det kan ikke altid lade sige gøre at det passer med at spæret lige er under toppen af eternitpladen. Det kan derfor blive nødvendigt at løsne tagpladerne og skubbe dem op og montere nyt forstærkning til fastgørelse af beslagene til solcellepanelerne.

Tagpap på fladt tag
På et fladt tag med tagpap monteres solcellemodulerne på monteringsstativer med flade fødder. Her skal vi også ned og ha fat i spærene.

Tagpap på tag med rejsning
Har du et tag med tagpap og hældning, bliver beslagene til solcellepanelerne monteret direkte ovenpå tagpappet. Herefter tætnes monteringsstederne, så der ikke trænger vand ind i tagkonstruktionen.

Er din tagtype ikke nævnt her på siden, er du velkommen til at kontakte os for at høre mere om muligheden for montering af solceller på dit tag eller om en alternativ montering på jorden.

Det forudsættes at taget er velegnet til montering af solcellepaneler.